Soludbrud

 

 Start/Home | Op/Return | Norsk | Dansk | English | Photos | Search | Site map | Latest updates | Links | Guestbook | Contact


   
Start/Home
Op/Return


Links
Hotel Alexandra
Hotel Loenfjord
Wadahl Hotel
Mitchi Norway
Den lille Lommebog

Thorning ByPortal
Maps
Møre & Romsdal
Sogn & Fjordane
Hordaland
Rogaland


Soludbrud
Udbrud på Solen er kæmpemæssige eksplosioner, der kaldes "flares" (udtales "flæærs"). De opstår, når energi ophobet i indviklede dele af Solens magnetfelt (omkring store solpletgrupper) pludseligt udløses.

Situationen minder lidt om en elastik, der snoes. Når elastikken slippes, udløses den ophobede energi med et smæld. Den enorme energi, der frigives, kommer bl.a. ud i form af røntgenstråling, der er en meget energirig form for lys.

Flares inddeles i forskellige klasser afhængigt af, hvor intens røntgenstråling de producerer. De svageste betegnes "B", de lidt kraftigere "C", moderat kraftige "M" og meget kraftige for "X". Desuden underinddeles flares med tal fra 1-9 - fx en M2-klasse flare.

Der findes ikke flere bogstaver i denne inddeling. Hvis en flare er kraftigere end X9 fortsættes inddelingen med tal (X10, X11, X12 osv). Således var den kraftigste flare, der til dato er målt, en X45-klasse begivenhed (læs mere om denne begivenhed, der fandt sted d. 4. november 2003).

Store masseudkastninger
I forbindelse med flares opstår ofte store udslyngninger af stof kaldet "koronale masseudkastninger" (forkortes CME efter den engelske betegnelse "Coronal Mass Ejections").

Når en sådan CME udløst af en M- eller X-klasse flare rammer Jordens magnetfelt, kan den blive årsag til kraftige forstyrrelser. Resultatet kan bl.a. blive det smukke nordlys, men også mere ubehagelige effekter som forstyrrelser af strømforsyningen og radiokommunikationen.

Forudsigelser
Forskere ved Catholic University of America og NASA's Goddard Space Flight Center har udviklet en teorerisk model, der kan forudsige, hvornår udslynget stof fra et soludbrud ankommer til Jorden. Med modellen er det muligt at forudsige ankomsten af det udslyngede stof med ca. 12 timers nøjagtighed.

Modellen anvender data fra den fælles ESA/NASA satellit SOHO samt NASA's WIND satellit. Ved hjælp af historiske data fra tidligere satellitmissioner har man både fået bekræftet modellen og fået gjort den mere præcis.

Lydbølger på spil
Ved at anvende meget detaljerede optagelser af Solen og computersimuleringer har solforskere fra Lockheed Martin Solar and Astrophysics Lab og University of Sheffield nu fundet en forklaring. Jetstrømmene dannes tilsyneladende, når lydbølger fra Solens indre trænger ud i den nedre solatmosfære, hvor de danner chokbølger. Disse bølger presser materiale opad og skaber en jet.

Forskerne kom på sporet af lydbølgerne, fordi de opdagede, at jetstrømmene ofte optræder periodisk på samme sted med ca. fem minutters interval. Med computersimuleringer kunne de vise, at lydbølger i Solen med en periode på fem minutter skaber de observerede jetstrømme.


 

 


Make this my home page

 


Copyright © 2003-2010 Fjordnorge -
www.fjordnorge.dk - All rights reserved - 
 Revised/Opdateret 29-03-2010 - Contact us

Vestlandet i Norge

Vis denne siden til familie og venner
Show this site to friends and family
Click here