Geologi/landskab

 

 Start/Home | Op/Return | Norsk | English | Photos | Search | Site map | Latest updates | Links | Guestbook | Contact


   
Start/Home
Op/Return
Landskabsformer
Hardangervidda
Sunnmørsalpene
Romdalsalpene
Jotunheimen


Links
Hotel Alexandra
Hotel Loenfjord
Wadahl Hotel
Mitchi Norway
Den lille Lommebog

Thorning ByPortal
Maps
Møre & Romsdal
Sogn & Fjordane
Hordaland
Rogaland


Brede
Fjorde
Vandfald
Søer

HVORDAN BLEV LANDET FORMET OG HVORFOR SER LANDSKABET SÅDAN UD?
Den geologiske historie fortæller os om udviklingen af landskabet frem til vor tid.
Vi deler den geologiske historie ind i tre epoker:

  • den ældste tid - bjergarterne blev dannet
  • en mellemperiode - landet tog form
  • istiderne - løsmasserne blev afsat.

URTID (4700 - 590 millioner år efter at bjergarterne blev dannet)
Bjergarterne i Norge er stort set blevet dannet i jorden siden urtiden og oldtiden. Grundfjeldet blev dannet i urtiden og er mere end 600 millioner år gammelt. Grundfjeldsbjergarterne er ofte stærkt omdannet og hårde. De mest forekommende stenarter er gnejs, granit, gabbro og kvarts. Ved slutningen af urtiden var hele landområdet eroderet ned til et fladt landskab.
Geologisk Tidstabell

OLDTIDEN (590 - 250 millioner af år siden)
Ved overgangen mellem urtid og oldtid trængte havet ind over landet. I havet blev der afsat løse materialer som elvene efterfølgende førte med sig ud. For omkring 400 millioner år siden blev den kaledonske fjeldkæde dannet ved at "Norge" og "Grønland" kolliderede, længe før Atlanterhavet var dannet. Den kaledonske fjeldkæde gik fra Skotland til Svalbard. I den vestlige del af Skandinavien finder man rester af den kaledonske fjeldkædefold fra Hardangerfjorden til Finmark. Langs kysten fra Bergen til grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland finder man i dag grundfjeldsbjergarter, mest gnejs, som er påvirket af den kaledonske fjeldkædefold. Strukturretninger som bjergundergrunden fik ved foldning, har haft stor betydning for den videre udformning af Noregs landskab. Forvitring og erosion har gennem millioner af år fyldt sprækker og svage zoner, som blev dannet den gang.

MELLEMTID (250 - 65 millioner år siden)
Landet tog form
Den egentlige udformningen af Noreg skete i mellemtiden. Klimaet var tropisk med intens forvitring, og kraftige regnskyl fragtede forvitringsmaterialet ned i lavvandede søer eller helt ud i havet. På den måde blev landet slidt ned til et lavland med store sletter, flade dalsænkninger og lave fjelde. Afrundede fjeldpartier blev stående, hvor bjerggrunden var mest modstandsdygtig, nøjagtigt som i Jotunheimen, Rondane og Lofoten.
Der var lavvandet hav ud for vestkysten av Noreg. Det skyldtes de løse materialer, der var transporteret fra landet og afsat i tykke lag. Mikroskopiske planter og dyr som levede i havet på denne tid, dødede og sank ned på havbunden. Nye lag med ler og sand blev afsat oven på det organiske materiale. Under højt tryk og høj temperatur er plante- og dyrerester blevet omdannet til olie og gas, som i dag bliver udvundet i Nordsøen.
I slutningen af mellemtiden var Noreg et sammenhængende, bølgende landskab med store vidder, afrundede fjeldpartier og brede dale. Denne udformning blev kaldt den paléiske overflade eller landets oprindelige overflade.

NY TID
Landhævning i tertiær.
I tertiærtiden for ca. 65 millioner år siden hævede landet sig på skrå. Den vestlige og nordvestlige del af Noreg hævede sig mest. Efter denne hævning begyndte elvene at grave ned i underlaget med fornyet styrke. Et stadigt køligere klima førte til øgede frostsprængninger. Dette gav elvene mere slibemateriale og førte til øget erosion. Særligt på vestlandet, hvor højdeforskellen var stor og terrænet stejlt, fremkom der dybe og bratte elvdale.

KLIMASVINGNINGER I KVARTÆRTIDEN
Landet blev dækket af is. I løbet af kvartærtiden var det omkring 40 istider. I mellemistiderne steg temperaturen så meget at indlandsisen smeltede væk. Indlandsisen flød som en plastisk, sejtflydende masse. Isen bragte løse stenblokke og knust stenmateriale med sig, som derved skrabede på bjergsiderne. Isen flød ned igennem elvdalene og gravede dem endnu dybere. De mange istider førte til et skift mellem bræ-erosion under istiderne og elv-erosion i mellemistiderne.
Sidste istid startede for omkring 70.000 år siden. Landet var dækket af is, men sandsynligvis stak nogle nunatakar (fjeldtoppe) op gennem isen på Vestlandet og i Nord-Noreg. Disse nunatakarne kan have været tilholdssted for en del planter, der på denne måde overlevede sidste istid. Klimaforandringer for ca. 15.000 år siden gjorde, at de vældige ismasser begyndte at smelte.
Klimasvingninger i denne perioden gjorde, at isen vekselvis trak sig tilbage og rykkede frem eller låg stille. Udenfor isen var der afsat store mængder af sand og grus, enten som en moræneryg eller som store, flade deltaafsætninger i hav og fjorde foran bræfronten. Landet var presset ned af den enorme vægt af is. Efterhånden som som iskanten trak sig tilbage, fulgte havet efter. Områder som i dag er tørt land, lå i en periode under vandet/havet.
Da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig igen. Landet hævede sig mest i indre områder, hvor isen havde været tykkest. Det højeste niveau havet nåede, skønnes at være 200 meter over dagens havniveau (marine grænsen). De sidste rester af is smeltede væk for ca. 8.500 år siden. Fra 8000 til 5000 år før vor tid, var klimaet gunstigere og fjeldområder som i dag er nøgne, var dækket af skov.

Kilde: Indre Nordfjord - Geologi og landskap


 

 


Make this my home page

 


Copyright © 2003-2010 Fjordnorge -
www.fjordnorge.dk - All rights reserved - 
 Revised/Opdateret 29-03-2010 - Contact us

Vestlandet i Norge

Vis denne siden til familie og venner
Show this site to friends and family
Click here